fredag den 10. januar 2014

Templevisit

Hej allesammen!

I fredags var vi på tempelvisit rundt i Kathmandu. Vi startede efter frokost med at køre en tur til Swayambhunath (The monkey temple), som er et rigtig smukt buddhistisk tempel med en kæmpe stupa på toppen og en bedårende udsigt. Og som kaldenavnet fortæller, var der også en masse aber, der rendte rundt på bjerget.


Aber ved Swayambhunath


Så smuk en udsigt



Efter en times rundvisning på det smukke sted, kørte vi til en bydelen Patan i Kathmandu, hvor vi skulle se yderligere 2 templer. Da vi kom ind i det første tempel, begyndte der et optog inde i selve templet, hvor en mand og hans kone blev ført rundt i "kongestole" efterfulgt af en stime af deres venner og familie i flot tøj. De kastede ris og diverse sager ud på os tilskuere. Vi fik fortalt at manden blev velsignet, fordi at han netop havde fyldt 77 år, 7 måneder, 7 dage, 7 timer, 7 minutter og 7 sekunder - mere end den normale levealder for mænd i Nepal. Herefter gik vi videre til det næste tempel, men da vi kom derind, var optoget også nået dertil, så det blev kun et kort visit.




Vi besluttede os så for at tage på Durbar Square i Patan sammen med vores guide, for at få noget lækkert at spise til aftensmad. Vi fandt en lækker tagterasse med den smukkeste udsigt over det gamle Patan. Efter et par timers hygge på terassen med lækkert mad, dessert og øl blev det mørkt, og vi tog hjem og slappede af på platformen. 

Det var alt for nu!

/ Mia

Ingen kommentarer:

Send en kommentar