fredag den 6. december 2013

Forberedelseskursus - starten på nye, dejlige venskaber

Hej bloggen!

Jeg er netop kommet hjem fra Købehavn, da jeg har været på forberedelseskursus til min rejse. Og jeg kan kun sige, at det har været 5 fantastiske dage :-)
Vi var i alt en dreng og 17 søde, dejlige piger på kurset, hvilket betød at der blev tøsehygget hele tiden. Ugen skulle hjælpe os med at forberede os på vores kommende rejse, men også med at lære hinanden at kende inden vi tager en måned til Nepal sammen. Og det må man virkelig sige, at vi formåede at gøre!
Alle dagene bestod af noget varieret undervisning, som skulle klæde os på til blandt andet de store kulturforskelle vi vil komme til at opleve, men der blev også gennemgået alle de praktiske ting i forbindelse med rejsen. Hver dag efter undervisningen havde vi en masse fritid, som egentlig bare blev brugt til at lære hinanden at kende. Mandag aften var vi blandt andet nede på Mellemfolkeligt Samvirkes lille, hyggelige café, Mellemrummet, lige ved siden af platformen, hvor vi boede. Vi havde fået at vide, at der hver mandag ville være underholdning i form af comedyshow, så det skulle vi da lige se hvad var for noget. Det viste sig så at der kom 7 komikere, som skulle prøve noget af deres show af - og flere fra Zulu Comedy Show var at optræde, men også - til alles overraskelse - Thomas Warberg, som blandt andet er kendt fra "Live fra Bremen". Det var simpelthen så sjovt og hyggeligt at sidde nede på den lille, antikke café med en kop kakao eller kaffe i hånden og høre på comedy sammen med sine nye venner.
Torsdag, den sidste dag, valgte vi, trods den vilde storm, at tage en tur ud i byen, da vi boede på Nørrebro tæt ved Strøget. Vi tog på en hyggelig cocktailbar, Kassen, hvor der blev drukket drinks og danset en masse. Det var simpelthen så hyggeligt og vi havde det så sjovt!
Så alt i alt har det været en super god og lærerig uge, hvor jeg har lært en masse søde mennesker at kende. Nu glæder jeg mig endnu mere til at komme ud at rejse og i dag er der faktisk præcis en måned til at vi letter fra Københavns Lufthavn og turen går mod Nepal. Weeee!

Knus herfra


Lige en tur forbi Rundetårn
Smukke København
Cecilie, Holger og Nanna på tur i Torvehallerne
Holger bliver fristet af snacks
Min første frozen yoghurt! SÅ lækkert :-)
Mathilde og Vár til aftensmad
Og der arbejdes...  
Hygge på Mellemrummet
Comedy med Thomas Warberg på Mellemrummet
Søde Mathilde og Mia på Kassen
Britt, Oddvør, Tine og Olivia på Kassen
Smukke Cecilie
Søde Mathilde
Mathilde, Julie og jeg
De smukkeste færinge, Vár og Oddvør
Line, Cecilie og Holger på Kassen
Tusind tak for de fedeste dage :-) Glæder mig til mange flere!