Getting lost in Kathmandu

Namasté! (Hej på nepali)

Nu er det vidst også på tide til et indlæg om vores første dage her i Kathmandu. Turen herned var lidt af en hård én, da vi først skulle tage afsked med vores dejlige familie og venner fra Danmark, hvorefter vi skulle flyve i seks timer til Doha lufthavn og vente der i yderligere 6 timer midt om natten. Så skulle vi endelig med flyet til endedestinationen, Kathmandu, men en af vores piger kunne ikke komme med flyet, da de havde lavet en fejl og havde overbooket flyet, så hun måtte vente der alene i endnu 3 timer før hun kunne komme med det næste fly. Men efter 4 timer i fly var vi der endelig! I Kathmandu blev vi mødt af den vildeste trafik, hvor vi virkelig frygtede for vores liv. Men det er vidst bare normalt her ;-)

Ventetid i Doha Lufthavn

Da vi ankom på platformen blev vi vist rundt og blev delt ind i nogle hold, hvor vi skulle ud og udforske nabolaget. Jeg kom sammen med en pige fra Færøerne, der hedder Oddvør og vi oplevede det vildeste på vores første dag i Nepal. Vi kom i snak med en nepalesisk kvinde, som var meget ivrig efter at hjælpe os med at finde rundt. Det endte med at vi blev inviteret hjem til hende og hendes familie til lækker te og en lang, hyggelig snak, som vi næsten ikke kunne slippe væk fra, så det endte med at vi kom for sent til undervisningen. 

Nannas og mit værelse

Undervisning

Line, Julie, Nanna og jeg

Andendagen stod fra morgenstunden af på nepali undervisning, hvilket var meget sjovt og udfordrende. Efter frokost fik vi lov til at gå ud og opleve byen på egen hånd, hvilket bragte jeg, Nanna og to andre piger, der hedder Julie og Line, til et krematorie og tempel kaldet Pashupatinath. Det er altså et sted hvor man brænder alle de døde nepalesere. Vi fik både lov til at se en mand, der blev velsignet med det hellige vand fra Ganges floden før han skulle brændes, men også et menneske, der havde brændt i flere timer. Det var rimelig scary, men samtidig også vildt at se hvordan det foregår her. 

Pashupatinah

Velsignelse før brænding

Nanna, Line, Julie og jeg

Os med vores guide

Efter et par timers guidetour gik turen til Durbar Square, hvor vi havde hørt rygter om at "The Living Goddess" befandt sig. Hun er en lille 5-årig pige, som nepalesere ser som værende en levende Gud, der kun kommer ud af sit tempel 13 gange om året. Og en af dagene var pudsigt nok i dag - så vi ventede 1 time i en kæmpe menneskemængde på at se den lille, stakkels pige komme ud i offentligheden. 

The Living Goddess

Da det begyndte at blive mørkt og klokken blev mange besluttede vi os for at tage ind på et anbefalet pizzeria, Fire & Ice, for at spise aftensmad, hvilket var ret lækkert! Maden her på platformen er også rigtig lækkert og består af havregryn/müsli med varm mælk til morgenmad og forskellige former for Dal Bhat (ris og linser) til frokost og aftensmad. Udover det er her dejligt vejr (omkring de 15-20 grader) om dagen og ned til frysepunktet om aftenen og inde i husene - så vi har fået købt os en masse billigt vintertøj hernede. Der er også strømafbrydelser 12 timer i døgnet og intet varmt vand - så længe leve pandelamper og tørshampoo!

Men vi har det rigtig godt og har suget så mange nye indtryk til os!

/ Mia