Visiting the slum

Slumdog for one day

Dagen derpå startede ud med yoga fra morgenstunden sammen med vores underviser, Rikke. Herefter havde vi en smule undervisning før vi skulle afsted. Da vi så var færdige med pakke samt spise frokost blev vi kørt med bus ca. 20 minutters tid ud fra selve byen til regionen Bakthapur. Vi ankom til slummen hvor vi skulle tilbringe de næste 24 timer. Slummen består af ca. 800 huse med omkring 5000 indbyggere, hvilket er ret mange mennesker pr. hus. Vi blev nu vist rundt af vores nepalesiske underviser, Bikashs bror som havde styr på sit hood. Han viste os alt fra marker, hvor de planter grøntsager til deres grise stald. Alt var meget primitivt og vi følte os alle meget malplaceret!

 

Efter rundvisningen blev vi fulgt hen til vores værtsfamilier og vores bestod af en ældre kvinde, konen af huset og hendes søn. Mia og jeg var så heldige, at få lov til at bo sammen. Vi fandt hurtig ud af at sønnen og os var de eneste, der kunne engelsk. Til vores uheld skulle han til eksamen og der var derfor ikke meget tid, hvor vi faktisk kunne have en dialog med en "slum-dreng".

Da vi kom ind i selve huset sad der en mand, som var en ven af familien - han kunne heldigvis også lidt engelsk. Efter en times tid, hvor vi havde spist og snakket lidt tog manden hjem og vi blev efterladt med konen og hendes gamle mor, som ikke kunne et ord engelsk. Det udviklede sig til en meget akavet situation, da vi ikke måtte hjælpe med noget. Vi valgte derfor, at gå ind på vores værelse, hvor vi sad i ret lang tid.

Da det så blev aftensmads tid og skulle have mad fik vi serveret varm vand, dal bhat (selvfølgelig) og 4 andre forskellige retter. Vi skulle bestemt ikke gå sulten fra bordet! Måden de spiste på,var også ret anderledes; de indtager alt med hænderne - vi fik heldigvis en ske at spise med, wuhu! Da vi var halvvejs igennem vores mad måtte vi give op, for vi kunne simpelthen ikke spise det hele, hvilket kom meget bag på dem. Man kunne vove og påstå, at de blev en smule fornærmede. Efter det store måltid vrimlede det ind med kvinder og piger i forskellige aldre. Alle ville hilse på os. Ét af de mange bekendtskaber vi gjorde os, var med en lille pige på 14 år. Hun var den eneste ud af den store flok, som faktisk kunne engelsk, hvilket var til meget stor hjælp. Hun var vores omvandrende tolk. Dog tiggede hun en smule og spurgte os ofte: "Do you have chocolate?" og "Can I have your iPhone?". Det var lidt underligt og man skulle lige vende sig til det. Resten af aftenen foregik i deres mørke køkken og foran et bål i deres gang - de brænder alt deres skrald, så de kan holde varmen om aftenen. Efter et par timer foran bålet med en masse kvinder gik vi i seng, som bestod af en mega hård pude, en træplade som seng og inden madras. Så man kan godt sige, at vi ikke lige havde haft den allerbedste bedste nat.

 

Morgen efter vågnede vi begge ved, at en gammel dame gentagende gange lavede de største snottere og grønhakkere ude foran vores vindue. Det var simpelthen så ulækkert, men det er noget nepalesere gør meget her i Nepal. Vi havde ikke noget ur med, så vi anede ikke hvad klokken var og valgte derfor at stå op. Klokken var desværre kun lidt i ni, så det var lang tid til at vi skulle hentes af Bikash klokken 13. Dog var det svært at slå tiden ihjel, da der absolut ikke var noget at foretage sig, for vi måtte ikke hjælpe med noget. Men tiden gik og vi fik alligevel set en masse. Vi blev vist rundt i "nabolaget", hvor forholdene var så primitive! Store familier boede i huse med 3 senge, utroligt. Efter vi var blevet vist rundt i husene, sad vi og solede på deres "terrasse" og snakkede med pigen, der kunne snakke engelsk, mens vi kontant blev tilbudt kaffe, te og mad :-) ved et tiden kom Bikash og hentede os hos vores familie og vi skulle med bussen hjem. Og som en sidste lille overraskelse, da vi stod på bussen på vej væk fra slummen, så vi et skelet og gebis fra en død hund ligge på jorden - det var ret ubehageligt! Da vi kom hjem stod det på total hygge med film og snoller.

 

Det var alt for denne gang og vi må sige, at dette besøg har været noget af en oplevelse, for vi er hvert fald begyndt at sætte mere pris på det vi har derhjemme, men også her på platformen. Denne weekend byder på en tur til Pokhara, hvor vi skal paraglide - jaaa!

/Nanna og Mia